Business i Køge: Erhvervsservice, turismepartnerskab og iværksætteri i august 2026

I august 2026 var erhvervsudviklingen i Køge præget af konkrete beslutninger om erhvervsservice og turisme, mens tidligere vedtagne strategier fortsat satte retningen for kommunens samarbejde med virksomheder og iværksættere. Månedens initiativer knyttede an til den gældende erhvervspolitik og understøttede et billede af en kommune, der arbejdede systematisk med at samle erhvervsindsatsen og styrke de lokale rammevilkår.

Kort overblik

I løbet af august 2026 markerede Køge Kommune sig især på to områder, der havde direkte betydning for det lokale erhvervsliv: en ny samarbejdsaftale om erhvervsservice med Erhvervshus Sjælland og et nyt turismepartnerskab med regionale aktører. Begge tiltag byggede videre på kommunens erhvervspolitik med fokus på stærkere erhvervsservice, bedre udbud af rådgivning til iværksættere samt en mere strategisk tilgang til turisme og handelsliv.

På erhvervsservicesiden tog kommunen i august det formelle skridt til at samle vejledning og udviklingsindsatser for virksomheder hos Erhvervshus Sjælland. Beslutningen fulgte efter en ekstern vurdering af den hidtidige organisering og havde som målsætning, at virksomheder og iværksættere i Køge Kommune fik én tydelig indgang til hjælp om alt fra opstart til vækst og nye markeder. Tidsplanen betød, at ændringen først trådte i kraft fra 1. januar 2027, men selve retningen var tydelig i august.

Samtidig blev turismen sat på dagsordenen gennem et nyt partnerskab, der skulle løfte markedsføring og erhvervsturisme og skabe flere besøg i kommunen. Det gav både hoteller, restauranter og detailhandlen et mere langsigtet afsæt at planlægge ud fra, fordi aktiviteterne blev koblet til regionale kampagner og fælles dataarbejde. Turismen blev dermed behandlet som et erhvervspolitisk omdrejningspunkt, ikke kun som kultur- og fritidsområde.

I august blev også lokale iværksættere mødt af et opdateret billede af mulighederne for rådgivning og netværk. En ny lokal iværksætterguide beskrev den samlede indgang til kommunens erhvervsservice, Erhvervshus Sjælland og øvrige aktører, og den blev løbende opdateret gennem måneden. Det gav nye virksomheder et mere struktureret overblik over, hvor de kunne henvende sig, og hvordan kommunens og regionens tilbud hang sammen.

Ny aftale om erhvervsservice

Den mest markante erhvervsbeslutning i august 2026 handlede om den fremtidige organisering af erhvervsservicen i Køge Kommune. Efter en ekstern og uvildig vurdering fra Iris Group besluttede kommunen, at Erhvervshus Sjælland skulle være ny leverandør af erhvervsservice til både etablerede virksomheder og iværksættere. Aftalen blev meldt ud med en klar intention om at samle indsatsen og sikre én sammenhængende indgang for det lokale erhvervsliv.

I pressemeddelelsen lagde Køge Kommune vægt på, at erhvervsservice ikke kun handlede om klassisk vejledning, men også om myndighedskontakt, vækstplaner og støtte til internationalisering. Den nye aftale indebar, at virksomheder i kommunen fremover kunne forvente en mere integreret rådgivning, hvor spørgsmål om fx byggesager, ekspansion eller nye markeder blev håndteret i et samlet forløb. Det var en ændring, der skulle mindske risikoen for, at virksomheder blev sendt rundt mellem flere kontorer.

Organiseringen blev planlagt sådan, at Erhvervshus Sjælland først overtog opgaven pr. 1. januar 2027, men selve beslutningen faldt i august efter en stand still-periode, som løb frem til udgangen af måneden. For erhvervslivet betød det, at overgangsfasen blev forberedt i god tid, og at eksisterende samarbejder og lokale erhvervsnetværk havde mulighed for at indstille sig på den nye struktur. Det gav en vis forudsigelighed for virksomheder, der stod midt i længerevarende udviklingsforløb.

Koblingen til Iris Groups evaluering var central, fordi den dokumenterede, at kommunen ønskede et beslutningsgrundlag baseret på analyser af behov og effekter. Ud fra den vurdering blev det konkluderet, at en styrket rolle til Erhvervshus Sjælland ville give bedre sammenhæng mellem kommunal erhvervsservice og de regionale erhvervshus-tilbud. For virksomhedsejere i Køge Kommune betød det, at de i højere grad kunne få adgang til specialiserede kompetencer og programmer, som ellers var forbeholdt regionale indsatser.

I praksis var beslutningen også et signal til lokale aktører som brancheforeninger, rådgivere og erhvervsnetværk om, at kommunen i de kommende år ville arbejde ud fra en model, hvor kommunal myndighedsbehandling og erhvervsudvikling blev tænkt tættere sammen. Det gav mulighed for nye samarbejdsflader om fx byggesager, detailhandelsudvikling og iværksætterindsats, hvor Erhvervshus Sjælland kunne fungere som koordinerende partner.

Turismepartnerskab med regional betydning

Mod slutningen af august 2026 blev der indgået et nyt turismepartnerskab med direkte betydning for erhvervslivet i Køge. Køge Kommune indgik et samarbejde med Wonderful Copenhagen og Visit Sydsjælland & Møn om at styrke turismen lokalt, regionalt og internationalt. Aftalen omfattede en økonomisk ramme på 1,4 mio. kr., og den blev præsenteret som et redskab til at samle markedsføring, turismeservice, kompetenceudvikling og erhvervsturisme.

I partnerskabsbeskrivelsen blev det understreget, at turismen allerede havde et solidt udgangspunkt, med omkring 110.000 årlige danske overnatninger i perioden 2022-2025 og stigende udenlandske overnatninger fra 41.500 til 54.000. Ved at knytte Køge tættere til de regionale destinationsselskaber var målet at få flere internationale gæster til at tage turen fra hovedstadsområdet til Køge, så overnatningssteder, restauranter, butikker og oplevelsesvirksomheder kunne mærke en mere jævn strøm af besøgende.

For lokale virksomheder betød partnerskabet, at turismeindsatsen i højere grad blev drevet ud fra fælles data og analyser, og at markedsføring blev integreret i større kampagner, der rakte ud over kommunegrænsen. Det gav især mindre aktører inden for hotel- og restaurationsbranchen mulighed for at drage nytte af professionelle kampagner og målgrupper, som de ellers havde svært ved at nå på egen hånd. Derudover blev erhvervsturisme nævnt som et særskilt fokusområde, hvilket skabte potentiale for konferencer og mødeaktiviteter med afsæt i kommunen.

Partnerskabet slog også fast, at der i efteråret 2026 skulle drøftes, om Køge Kommune fra 2028 skulle træde formelt ind i Visit Sydsjælland & Møn som medejer. Den tidsplan gav et klart signal om, at samarbejdet ikke kun var kortsigtet, men en del af en langsigtet vurdering af, hvordan turismen bedst blev organiseret. For erhvervsaktører betød det, at de kunne forvente en løbende dialog om, hvordan kommunens turismestrategi og erhvervsstrategi kunne kobles tættere sammen.

Den lokale betydning af aftalen kom blandt andet til udtryk ved, at turisme blev behandlet som et erhvervspolitisk indsatsområde, i tråd med den eksisterende erhvervspolitiks fokus på turismestrategi og bymidteudvikling. Det skabte en ramme, hvor hotel- og restaurationsbranchen, detailhandlen og kulturaktører kunne indgå i fælles projekter med kommunen og destinationsselskaberne, frem for at arbejde i hver sin retning.

Erhvervspolitik og strategiske fokusområder

Selv om erhvervspolitikken i Køge var vedtaget tidligere, spillede den fortsat en væsentlig rolle for de beslutninger, der prægede august 2026. Den gældende erhvervspolitik, ”Nye muligheder”, beskrev ti fokusområder, herunder satsning på innovative produktionsvirksomheder, kompetent arbejdskraft, grøn energi og klimasikring, tilgængelighed for varer og arbejdskraft, udbygning af kommunal erhvervsservice, transparente udbudsprocesser, bymidtestrategi, turismestrategi, iværksætterindsats og et strategisk forum for offentlig-privat samarbejde.

Disse fokusområder dannede bagtæppe for beslutningen om at lade Erhvervshus Sjælland overtage erhvervsservicen og for turismepartnerskabet med Wonderful Copenhagen og Visit Sydsjælland & Møn. Ved at knytte konkrete aftaler op på en vedtaget politik sikrede Køge Kommune, at erhvervslivet kunne se en klar rød tråd fra overordnede målsætninger til praktiske initiativer. Det styrkede forventningen om, at nye projekter ville blive vurderet ud fra, om de bidrog til de ti indsatsområder.

For produktionsvirksomheder i kommunen betød erhvervspolitikkens fokus på innovative miljøer og grøn energi, at kommunen arbejdede for at kombinere industriproduktion med klimahensyn og energiløsninger. I august 2026 var det især den erhvervspolitiske ramme, der satte retning, mens konkrete projekter lå i forlængelse af tidligere beslutninger. Politikken gjorde det tydeligt, at kommunen ønskede at fastholde en stærk industribase og samtidig udvikle nye grønne muligheder.

Den strategiske prioritering af kompetent arbejdskraft og tilgængelighed for varer og arbejdskraft havde også betydning for lokale virksomheder i august. Selvom der ikke blev truffet nye større beslutninger i netop denne måned på disse områder, var de en del af den kontekst, som erhvervslivet skulle navigere i. Det gjaldt eksempelvis planlægning af rekruttering, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og vurdering af logistikløsninger, hvor virksomheder brugte erhvervspolitikken som pejlemærke.

Køge Kommunes fokus på transparente udbudsprocesser og offentlig-privat samarbejde betød endvidere, at lokale leverandører og rådgivere havde en politisk ramme for dialog med kommunen. I august 2026 blev der ikke meldt om større ændringer i udbudspraksis, men erhvervspolitikken sikrede, at kommende udbud og partnerskaber skulle ses i lyset af ønsket om åbenhed, forudsigelighed og innovation. Det havde betydning for virksomheder, der overvejede at byde på kommunale opgaver eller indgå i fælles udviklingsprojekter.

Iværksætteri, etableringsmønstre og lokal erhvervsservice

I august 2026 fik iværksættere i Køge Kommune adgang til et opdateret overblik over rådgivning og lokale muligheder. En lokal iværksætterguide, som blev senest opdateret 23. august 2026, beskrev systematisk, hvordan nye virksomheder kunne bruge kommunens erhvervsindgang, Erhvervshus Sjælland og øvrige aktører som revisorer, advokater, banker og netværk. Guiden samlede links og kontaktpunkter og understregede, at kommunal erhvervsservice skulle være første stop, før iværksættere søgte mere specialiseret rådgivning.

Guiden lagde vægt på, at iværksættere i Køge Kommune havde adgang til både lokale og regionale tilbud, og at de kunne kombinere kommunal vejledning med programmer og sparring i Erhvervshus Sjælland. Det betød, at nye virksomheder kunne planlægge opstart med en tydelig fornemmelse af, hvilke aktører der dækkede hvilke behov – fra forretningsplan og finansiering til myndighedskontakt og markedsanalyse. For mange nystartede virksomheder reducerede det risikoen for at overse relevante tilbud.

Samtidig viste tal fra Connect Køge, offentliggjort i begyndelsen af august, at der i andet kvartal 2026 var etableret 158 nye virksomheder i kommunen, 20 flere end samme periode året før. Det svarede til en fremgang på knap 15 procent og var det højeste niveau for et andet kvartal i de seneste tre år. Tallene gav et konkret billede af et aktivt iværksættermiljø og en stabil tilvækst i antallet af virksomheder, og de blev brugt som argument for at målrette indsatsen mod de mest værdiskabende initiativer.

For erhvervsaktører betød denne udvikling, at der i august 2026 var et tydeligt fokus på kvaliteten af rådgivning og netværk. Connect Køge beskrev, hvordan indsatsen skulle rettes mod de mest værdiskabende aktiviteter, hvilket kunne omfatte øget opfølgning på iværksættere, mere målrettet sparring og bedre kobling mellem nye virksomheder og etablerede erhvervsnetværk. Det skabte en ramme, hvor ressourcer til erhvervsfremme skulle prioriteres med udgangspunkt i dokumenterede behov og effekter.

I den praktiske hverdag oplevede iværksættere, at der var flere indgange til hjælp, men også at kommunen og regionale aktører forsøgte at skabe sammenhæng i tilbuddene. Den planlagte overtagelse af erhvervsserviceopgaven ved Erhvervshus Sjælland og den eksisterende indsats fra Connect Køge blev således to centrale knudepunkter i et system, hvor nye erhvervsdrivende i Køge Kommune kunne få støtte til både opstart og skalering.

Detailhandel, bymidte og turismens betydning for lokale virksomheder

Ud over de store strukturelle beslutninger havde detailhandel og bymidteudvikling fortsat betydning for erhvervslivet i august 2026, selv om de konkrete tiltag primært var forankret i tidligere politiske beslutninger. Den gældende erhvervspolitik indeholdt en bymidtestrategi og en særlig erhvervsindsats for detailhandlen, hvor Køge Kommune arbejdede med mulighederne for et professionelt partnerskab, som kunne styrke forretningsudvikling og digitalisering. Målet var at fastholde kommunens rolle som en levende handelskommune.

For butikker og servicevirksomheder i Køge by og de øvrige byområder betød det, at der fortsat var fokus på at kombinere fysisk handelsliv med digitale løsninger. Kommunens beskrivelser af erhvervsindsatsen fremhævede, at detailhandlen skulle understøttes gennem sparring, kompetenceudvikling og eventuel medvirken i fælles projekter, hvor både kommunen og eksterne partnere bidrog. I august 2026 lå de mest markante beslutninger på dette område dog før måneden, men rammerne var uændrede.

Sammenhængen mellem detailhandel og turisme blev understreget af det nye turismepartnerskab, som havde til formål at skabe mere aktivitet for hoteller, restauranter, butikker og øvrigt erhvervsliv. Ved at koble markedsføring og turismeservice på regionale kampagner var forventningen, at flere gæster ville bruge bymidten og handelsområderne i Køge. Det gav detailhandelen et grundlag for at arbejde med udvidede åbningstider, særlige tilbud eller samarbejde med oplevelsesaktører, afhængigt af hvordan kampagnerne blev planlagt.

Kommunen arbejdede samtidig med at styrke tilgængelighed for varer og arbejdskraft til virksomhederne, hvilket havde betydning for både detailhandel og øvrige erhverv. Selvom der ikke blev meldt om nye infrastrukturbeslutninger i august 2026, var det en del af den langsigtede strategi, at logistik og mobilitet skulle understøtte erhvervslivets behov. Virksomhederne kunne derfor læne sig op ad, at kommunen i sine planer tog højde for både kundestrømme, pendling og transport af varer.

Den kombinerede indsats for bymidteudvikling, turisme og detailhandel gjorde, at erhvervslivet i Køge Kommune i august 2026 opererede i en kontekst, hvor flere politikområder trak i samme retning. Kommune, destinationsselskaber og erhvervsaktører arbejdede med udgangspunkt i, at handelslivet ikke kunne ses isoleret fra besøgsstrømme og oplevelsesøkosystemer, og at lokale butikker og restauranter derfor var en integreret del af den bredere erhvervsstrategi.

Initiativ	Tidspunkt	Direkte betydning for erhvervsliv
Aftale om erhvervsservice med Erhvervshus Sjælland	August 2026 (overtagelse pr. 1. januar 2027)	Én samlet indgang til erhvervsservice for virksomheder og iværksættere i Køge Kommune
Turismepartnerskab med Wonderful Copenhagen og Visit Sydsjælland & Møn	August 2026	Styrket markedsføring og erhvervsturisme for hoteller, restauranter og detailhandel
Opdateret lokal iværksætterguide	August 2026	Struktureret overblik over rådgivning, netværk og finansieringsmuligheder for nye virksomheder