Business i Køge: Budgetforlig, bymidteplaner og nye tilbud til virksomheder

September 2026 var præget af kommunale prioriteringer, høringer og aktiviteter rettet mod virksomheder og iværksættere i Køge Kommune. Måneden indeholdt blandt andet en budgetaftale for 2027-2030, fortsat planlægning af bymidten og havneområdet samt erhvervsrettede initiativer, der skulle give lokale virksomheder bedre adgang til viden, finansiering og netværk.

Kort overblik

Den vigtigste politiske beslutning i september var budgetforliget for 2027-2030, som en enig kommunalbestyrelse indgik den 9. september. Forliget kom efter en offentlig høring, hvor borgere, medarbejdere, foreninger og andre interesserede havde kunnet kommentere kommunens administrative budgetforslag frem til den 2. september. Budgetarbejdet havde derfor både en politisk og en offentlig fase, før aftalen blev indgået.

Budgetprocessen havde betydning for erhvervslivet, fordi kommunens prioriteringer påvirkede rammerne for service, beskæftigelse, byudvikling og kommunal administration. I budgetmaterialet var der lagt op til, at Køge Kommune skulle finde besparelser på 65 millioner kroner i 2027 og 100 millioner kroner fra 2028. Samtidig blev den fortsatte by- og erhvervsudvikling fremhævet som et langsigtet element, der kunne styrke kommunens indtægtsgrundlag.

September bød også på konkrete aktiviteter for virksomheder og iværksættere. Et iværksætterevent med navnet Sæt i Værk 2026 blev afholdt den 17. september, mens Køge Erhvervsservice inviterede virksomheder og iværksættere til en konference om finansieringsmuligheder den 24. september. Begge aktiviteter havde et praktisk erhvervsfokus og rettede sig mod virksomheder, der enten var under opstart eller arbejdede med drift og vækst.

På anlægs- og planområdet fortsatte arbejdet med Køge bymidte og havnen. Forslag til Lokalplan 1102 om en stiunderføring ved Køge bymidte var i offentlig høring frem til den 6. september. På Køge Havn blev ledningsomlægninger omtalt som en ændring, der påvirkede trafik og parkering. Begge forhold havde betydning for tilgængeligheden i områder, hvor handel, service, arbejdspladser og byliv var samlet.

Budgettet satte rammerne for de kommende år

Budgetforliget den 9. september var månedens mest omfattende kommunale erhvervsrelevante beslutning. Aftalen dækkede perioden 2027-2030 og blev indgået af en enig kommunalbestyrelse. Forud for forhandlingerne havde Køge Kommune offentliggjort et administrativt budgetforslag og åbnet for høringssvar. Den formelle budgetproces omfattede dermed både offentlig inddragelse, politiske forhandlinger og en efterfølgende andenbehandling i kommunalbestyrelsen.

Kommunens materiale beskrev en bunden opgave med besparelser på 65 millioner kroner i 2027, stigende til 100 millioner kroner fra 2028. Det var ikke alene et spørgsmål om kommunal drift. Ændringer i kommunens udgifter og organisering kunne også få betydning for lokale leverandører, rekruttering, beskæftigelsesindsatser og den service, som virksomheder mødte, når de skulle etablere sig eller udvide i kommunen.

Budgetarbejdet byggede blandt andet på analyser af kommunens administration, ejendomme, ældreområde, bilpark og beskæftigelsesområde. For erhvervslivet var analysen af beskæftigelsesområdet særlig relevant, fordi den berørte kommunens arbejde med borgere uden for arbejdsmarkedet og med virksomhedernes adgang til arbejdskraft. En effektiv kobling mellem ledige borgere og lokale arbejdspladser kunne have betydning for både rekruttering og kommunens samlede arbejdsmarkedsindsats.

Samtidig lagde budgetmaterialet vægt på, at by- og erhvervsudviklingen skulle fortsætte på længere sigt. Den prioritering skulle ses i sammenhæng med kommunens arbejde med bymidten, havnen og andre udviklingsområder. Når nye byområder, erhvervsarealer og transportforhold blev planlagt, påvirkede det virksomheders muligheder for placering, kundeadgang og daglig drift.

Bymidten og havnen var fortsat erhvervsområder

Forslaget til Lokalplan 1102 om en stiunderføring ved Køge bymidte var i høring fra den 25. juni til den 6. september 2026. Planforslaget omfattede en ændring af kommuneplanen og handlede om en konkret forbindelse ved bymidten. En stiunderføring kunne i den lokale bystruktur få betydning for forbindelsen mellem områder med boliger, handel, station, arbejdspladser og offentlige funktioner, men kilderne beskrev ikke en endelig anlægsdato eller en afsluttet byggeproces i september.

For lokale butikker og servicevirksomheder var bymidtens forbindelser relevante, fordi kundestrømme og tilgængelighed hang sammen med, hvordan gående og cyklister kunne bevæge sig gennem området. Høringen gav borgere, virksomheder og andre berørte mulighed for at komme med bemærkninger, før Køge Kommune kunne tage stilling til det videre planarbejde. Det var derfor en planlægningsfase og ikke en dokumentation af, at projektet var færdigt.

På Køge Havn ændrede ledningsomlægninger i september trafik- og parkeringsforholdene. Oplysningen blev offentliggjort af Køge Kyst den 4. september. Midlertidige ændringer i adgangsforhold kunne påvirke medarbejderes transport, varekørsel, besøgende og virksomheder med aktiviteter i havneområdet. Havnen fungerede dermed både som fysisk udviklingsområde og som et sted, hvor anlægsarbejde havde direkte praktiske konsekvenser for den daglige drift.

Havneområdet indgik samtidig i den bredere udvikling af Køge. Når ledninger, veje, parkering og byrum blev omlagt, var det nødvendigt for virksomheder at forholde sig til ændrede adgangsforhold og eventuelle midlertidige gener. De tilgængelige oplysninger viste ændringer i trafik og parkering, men dokumenterede ikke konkrete omsætningstab eller andre målbare økonomiske konsekvenser for enkelte virksomheder.

Erhvervsservice satte finansiering på dagsordenen

Køge Erhvervsservice inviterede den 24. september virksomheder og iværksættere i Køge Kommune til konferencen Vejen til finansiering. Arrangementet skulle give deltagerne et indblik i finansieringsmuligheder til opstart eller drift. Initiativet havde en direkte lokal erhvervsbetydning, fordi adgang til kapital ofte var en praktisk forudsætning for at etablere virksomhed, investere i udstyr eller gennemføre udviklingsplaner.

Konferencen var målrettet både nye og eksisterende virksomheder. Det gjorde arrangementet relevant for en bred del af erhvervslivet, men kilderne oplyste ikke, hvor mange deltagere der mødte op, hvilke finansieringsinstitutter der deltog, eller hvor mange virksomheder der efterfølgende modtog finansiering. Den dokumenterede betydning lå derfor først og fremmest i formidlingen af viden og muligheder.

For iværksættere kunne finansieringsvejledning være en del af den tidlige etableringsfase, hvor valg af kapitalform, likviditet og driftsbudget havde betydning for virksomhedens mulighed for at overleve og skabe arbejdspladser. For etablerede virksomheder kunne emnet knytte sig til investeringer, vækst eller omlægning af driften. I begge tilfælde var formålet at gøre finansieringsmuligheder mere tilgængelige for virksomheder med tilknytning til kommunen.

Aktiviteten supplerede den kommunale erhvervsservice, som fungerede som kontaktpunkt for lokale virksomheder og iværksættere. I en måned, hvor budgettet samtidig satte fokus på kommunens fremtidige prioriteringer, viste finansieringskonferencen den mere direkte erhvervspolitiske indsats: at hjælpe virksomheder med konkret viden, før de skulle træffe beslutninger om opstart, drift eller investering.

Iværksættere mødtes ved Sæt i Værk 2026

Sæt i Værk 2026 blev afholdt torsdag den 17. september som et iværksætterevent. Arrangementet var rettet mod iværksætteri og gav et lokalt samlingspunkt for personer, der arbejdede med at udvikle eller etablere virksomhed. Eventet var dermed en del af den erhvervsinfrastruktur, der ikke bestod af fysiske bygninger, men af netværk, sparring og adgang til viden.

Iværksætteraktiviteter havde særlig betydning i en kommune som Køge, hvor byudvikling, transport og erhvervsservice var tæt forbundet. Nye virksomheder havde brug for adgang til kunder, arbejdskraft, lokaler, rådgivning og kapital. Et event som Sæt i Værk kunne understøtte kontakten mellem iværksættere og relevante aktører, men de tilgængelige oplysninger indeholdt ikke dokumentation for konkrete nye virksomheder, investeringer eller job, der blev skabt som direkte følge af arrangementet.

Septemberens to erhvervsrettede tilbud havde forskellige indgange til virksomhedsudvikling. Sæt i Værk havde fokus på iværksætteri og fællesskab, mens Vejen til finansiering havde fokus på kapital og finansieringsmuligheder. Sammen dækkede de to aktiviteter nogle af de praktiske udfordringer, som virksomheder mødte i etablerings- og vækstfasen, uden at der blev fremlagt resultater, der gjorde det muligt at opgøre en samlet effekt.

Lokale arrangementer kunne samtidig styrke kontakten mellem virksomheder og kommunale eller erhvervsfremmende aktører. Det var relevant i en periode, hvor Køge Kommune arbejdede med både budgetprioriteringer og langsigtet by- og erhvervsudvikling. Virksomhedernes adgang til information om planer, støtteordninger og finansiering var en del af de rammevilkår, der påvirkede deres muligheder for at drive virksomhed i kommunen.

Turisme og byens erhvervsprofil

Connect Køge satte i september fokus på turisme gennem temaet Beyond Copenhagen. Indholdet handlede om fremtidens turisme og blev offentliggjort den 24. september. Turismeindsatsen havde erhvervsrelevans, fordi flere besøgende kunne skabe efterspørgsel hos butikker, restauranter, kulturtilbud, overnatningssteder og oplevelsesvirksomheder i Køge Kommune.

En positionering uden for København kunne samtidig knytte Køge tættere til den regionale turismeøkonomi og til fortællingen om destinationer, der kunne besøges uden for hovedstadens centrum. Kilderne dokumenterede ikke konkrete besøgstal, nye arbejdspladser eller omsætningseffekter i september. Det var derfor mere præcist at beskrive initiativet som en strategisk og kommunikativ indsats end som et dokumenteret resultat.

Turisme var tæt forbundet med de øvrige udviklingstemaer i kommunen. Køge bymidte og havn rummede både handel, byliv og adgang til oplevelser, mens planlægningen af forbindelser og ændringer i trafikforhold påvirkede den måde, besøgende kunne komme rundt på. For erhvervslivet betød det, at turisme ikke alene handlede om markedsføring, men også om tilgængelighed, byrum og sammenhæng mellem forskellige dele af byen.

September viste dermed flere parallelle spor i Køge Kommunes erhvervsarbejde: Den politiske rammesætning skete gennem budgetforliget, den fysiske udvikling blev behandlet gennem planlægning og anlægsarbejde, og virksomheder blev tilbudt rådgivning, finansieringsviden og netværk. De konkrete kilder beskrev aktiviteter og beslutninger, men gav ikke grundlag for at måle de samlede effekter for lokale virksomheder i den afsluttede måned.