Business i Køge: Budgetforlig og tværkommunalt erhvervssamarbejde prægede måneden
I marts 2026 stod Køge Kommune over for en række centrale beslutninger inden for økonomi og erhvervsudvikling, hvor budgetforliget for 2026-2029 og det tværkommunale samarbejde i KKR Sjælland markerede sig som nøglebegivenheder. Virksomheder i kommunen oplevede stabilitet gennem sikrede indtægter fra skatter og tilskud, mens samarbejder om erhverv og turisme styrkede rammerne for lokal vækst. Måneden afslørede også udfordringer i råstofudvinding og energiudvikling, der påvirkede erhvervslivet direkte.
Kort overblik
Budgetforliget for 2026-2029 i Køge Kommune sikrede et overskud på ordinær driftsvirksomhed på trods af stigende udgifter til ældre- og sundhedsområder. Kommunal indkomstskat udgjorde den største indtægtskilde med 3.659.691 tusind kr. i 2026, hvilket gav økonomisk handlingsrum til erhvervsstøtte. Selskabsskatten bidrog med 95.762 tusind kr., en væsentlig indtægt for lokale virksomheder, der dermed beholdt en stabil skattebase i en tid med økonomiske justeringer.
I KKR Sjælland indtrådte Køge Kommune formelt som medlem i marts 2026, hvilket åbnede for tættere samarbejde om erhverv, turisme og infrastruktur. Resultatkontrakten med Erhvervshus Sjælland forpligtede kommunerne til fælles indsats, herunder finansiering af udviklingsplaner for turisme. Dette styrkede positionen for lokale virksomheder inden for service og besøgsnæringen i Køge Kommune ved at sikre tværkommunale ressourcer.
Økonomiudvalget i Køge Kommune bevilgede 521.957 tusind kr. i gennemsnit til 2026-2029, en stigning fra tidligere år, der understøttede administrative rammer for erhvervsinitiativer. Ældre- og Sundhedsudvalget modtog 800.421 tusind kr. i 2029, men allerede i 2026 var budgettet på 779.039 tusind kr., hvilket påvirkede arbejdsmarkedet i sundhedssektoren og dermed indirekte erhvervslivet gennem øget efterspørgsel efter tjenester.
Generelle tilskud fra staten faldt til 747.920 tusind kr. i 2027 fra 1.218.032 tusind kr. i 2026, hvilket tvang Køge Kommune til effektiviseringer. Dette påvirkede virksomhederne ved at begrænse offentlige investeringer, men sikrede samtidig fokus på selvfinansierede erhvervsprojekter som turismeudvikling.
Budgetforligets betydning for erhvervslivet
Budgetforliget 2026-2029 fastsatte indtægter fra kommunal indkomstskat til 3.659.691 tusind kr. i 2026, stigende til 4.224.567 tusind kr. i 2029. Denne progression gav Køge Kommune mulighed for at opretholde støtte til lokale virksomheder gennem stabile skatteindtægter. Virksomheder i kommunen drillede godt af den pålidelige indtægtsstrøm, der muliggjorde planlægning af investeringer uden frygt for pludselige kuttelser.
Selskabsskatten bidrog med 95.762 tusind kr. i 2026 og steg til 112.277 tusind kr. i 2029. For erhvervslivet i Køge Kommune betød dette en forudsigelig byrde, der ikke hæmmende påvirkede vækst. Små og mellemstore virksomheder kunne dermed investere i udvidelser, idet skatteindtægterne samtidig finansierede kommunale erhvervsprogrammer som vejudvikling og arbejdsmarkedsydelser.
Grundskylden forventedes at generere 275.051 tusind kr. i 2026, stigende til 306.739 tusind kr. i 2029. Denne indtægt understøttede infrastrukturprojekter, der direkte gavne lokale virksomheder ved bedre adgang til transportnet. I Køge Kommune, med dens placering nær København, forbedrede dette konkurrenceevnen for logistik- og produktionsvirksomheder.
Resultatet på ordinær driftsvirksomhed viste et overskud, selvom samlede indtægter lå på 5.244.237 tusind kr. i 2026. Dette overskud sikrede økonomisk fleksibilitet, der kom erhvervslivet til gode gennem potentielle investeringer i erhvervsparke og uddannelsessamarbejder.
TVærkommunalt samarbejde i KKR Sjælland
Køge Kommune indtrådte som medlem af KKR Sjælland i marts 2026, ledet af formand Kampmann (C). Dette medlemskab formaliserede samarbejdet om erhverv, turisme og infrastruktur på tværs af Sjællands kommuner. For virksomheder i Køge Kommune betød det adgang til fælles ressourcer og lobbyvirksomhed, der styrkede deres position i regionale udbud.
Resultatkontrakten 2025 mellem KKR Sjælland og Erhvervshus Sjælland blev videreført ind i 2026, med fokus på kommunal finansiering af erhvervsudvikling. Køge Kommune deltog i drøftelser på formands- og direktørniveau, hvilket sikrede lokal input til planer for turisme. Dette skabte konkrete muligheder for besøgsnæringen i kommunen, herunder hoteller og restauranter.
- Samarbejde om infrastruktur, der forbedrede transportmuligheder for pendlere og varer.
- Uddannelsessamarbejder, der matchede arbejdsmarkedets behov i Køge Kommune.
- Turismoudviklingsplaner med fælles markedsføring, der boostede lokale attraktioner.
- Klimaalliancen, der integrerede bæredygtighed i erhvervsprojekter.
Disse initiativer reducerede administrative barrierer for virksomheder, der opererede på tværs af kommuner, og fremmede vækst i Køge Kommunes erhvervsliv.
Udvikling i energi og råstoffer
Region Sjælland afholdt offentlig høring om miljøkonsekvensrapport for erhvervsmæssig råstofindvinding ved Svenstrupvej i marts 2026. Køge Kommune var involveret gennem regionale rammer, da udvindingen kunne påvirke lokale graveområder. For virksomheder inden for byggeri og materialer betød dette potentielle nye leverandører og job i udvindingen.
Status på udpegning af energiparker indikerede justeringer baseret på markedets økonomiske udvikling. Køge Kommune fulgte disse fremskridt tæt, idet energiparker kunne levere grøn strøm til lokale industrier. Dette styrkede bæredygtigheden for virksomheder og reducerede energipriser på længere sigt.
Instruks for konditionalitet 2026 fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø regulerede miljøkontrol i landbruget. I Køge Kommune påvirkede det agro-virksomheder ved at sikre overholdelse af dyr- og miljøregler, hvilket fastholdt adgang til EU-støtte.
Økonomiudvalgets rolle og udfordringer
Økonomiudvalget i Køge Kommune håndterede et budget på 578.197 tusind kr. i 2026, faldende til 499.866 tusind kr. i 2028. Denne udvikling afspejlede effektiviseringer, der frigjorde midler til erhvervsstøtte. Virksomheder oplevede dette som en stabil platform for dialog med kommunen om skatte- og investeringspolitik.
Dækningsafgifter bidrog med 4.416 tusind kr., en mindre post, men vigtig for vejvedligeholdelse. Dette sikrede mobilitet for erhvervstransporter i Køge Kommune.
Faldende generelle tilskud udfordrede budgetbalancen, men Køge Kommune opretholdt overskud gennem indtægtsvækst. Erhvervslivet drillede godt af den prioritering af kerneområder som infrastruktur.
